Hvis man skulle have lyst til at støtte en forening i rigtig god udvikling kan man tegne et sponsorat i Klittens
skytteforening, så vi kan blive endnu bedre og være foreningen (Hvor der er plads til alle)
Vi er en skytteforening som de sidste 7 år har opnået stor fremgang på både medlemstal, uddannelse og
udvikling. De sidste 7 år er foreningen gået fra godt 40 medlemmer til i dag i 2024 at være 125 medlemmer
hvor størsteparten er børn 7-15 år.
Alle vores instruktører, trænere og ledere har gennemgået et kursus som henholdsvis, Træner 1
riffel/Pistol, Hjælpetræner, Buetrænere og skydeleder kurser. Det betyder at vi er rigtig godt rustet til at
give alle medlemmer den bedste undervisning.
I 2023 fik vi også uddannet 3 piger som tog et helt nyt Ung Træner kursus for unge under 15 år, så de kan
hjælpe til på skydebanen. Vi skyder med både riffel, pistol, luftgevær og bue.
I 2022 startede vi op med bueskydning og i sommeren 2022 fik vi lavet vores egen indendørs 18 meter bue-
bane. Det har været en kæmpe succes at få vores helt egen bue-bane. Nu når vi afholder arrangementer
kan vi opdele deltagerne så der både kan skydes med riffel og bue på samme tid. Hver tirsdag er der
træning for de voksne og fredagen kommer børnene.
Vi kører holdtræning for vores skytter over 10 uger hvor de lærer alt om skydning så de kan udvikle sig og
blive en endnu bedre skytte. Men der er også utroligt meget fokus på det sociale så de sidste 20 minutter af
hver træning bliver der hygget og snakket.
Vi har også genoptaget Firmaskydning som der var særdeles god opbakning til for flere år tilbage og her i
2024 var der hele 8 firmaer som deltog. I år havde vi prøvet at tage bueskydning med ind som en del af
firmaskydningen og det har vist sig at være en god ide.
Vi afholder ligeledes hvert år i samarbejde med Hvide Sande skole, Skoleskydning hvor vi igen i 2023 vandt
landsdelsmesterskabet. Til DM i skoleskydning fik vi en meget flot 14 plads.
Vi deltager ligeledes hvert år til både landsdelsmesterskab og DM i riffel på 15 meter samt en masse andre
stævner.
Der afholdes Fastelavnsskydning og Halloweenskydning for vores børn og voksne og ved de forskellige
arrangementer er vi som regel altid op 60 - 70 personer som deltager.
Til juleafslutningen i 2023 som også altid er et hit var vi 98 personer som deltog.
Bestyrelsen hjælper også ved forskellige arrangementer for at tjene penge. Det er både ved Waterz,
servere ved en generalforsamling samt fiskeauktioner for turister og hvad vi ellers får af muligheder for at
byde ind på.
Vi søger naturligvis også forskellige fonde så vi hele tiden kan investere i vores børneskytter med nyt udstyr
osv. I 2024 har vi meget store planer med skytteforeningen. Vi søger i øjeblikket penge så vi kan få lavet 2
baner så vi kan tilbyde Blindeskydning. Vi arbejder også meget ihærdigt på at få etableret elektronisk
markering. Sidste projekt for i år bliver at arbejde på at få etableret en kørestols rampe.
Men jeg håber dette har vakt jeres interesse og i har lyst til at en del af holdet. Vedhæfter et link til vores
Facebookside hvor der står meget mere. Jeg har også vedhæftet en sponsoraftale således i kan se at det
faktisk også er billigt at være sponsor i Klittens skytteforening.
Håber at høre fra jer enten om det er positivt eller negativt.
Vores sponsorer: Vestjysk Bank, EDC V/ Gitte Kirstine Hammer, A3-Aqua-Service,
Indkøbsforeningen Avance, Ri 93 Avance, Vest-El, Landia, Apollo Media, Christian-Niels Sørensen, Familien
Steffensen, Zefyros, Salon Evers, Ri 135 Karoline, Danske Fiskeauktioner, Græsklip V/ Jan Henriksen,
Autoværkstedet, Iscafeen, Huset Hvide Sande, Hvide Sande Bageri. Klittens Tømrer, Daustrand -
Vinspecialist, Skydebaneforeningen Danmark, Hvide Sande Shipyard, Steel, Service,B&J Transport,Estate
Vestjylland, Cafe Marina, Esmark Feriehusudlejning, Hvide Sande Havn, Hvide Sande Blikkenslager/Ryevad-
Henriksen, Invita Køkkener Ringkøbing, Kjærstrup Chokolade, FF Skagen, Sol & Strand Søndervig, NJ
Multibyg, Århus Skytteudstyr, Jensens Murer & Kloak, PJP. Hvide Sande Murerforretning, West Coast
Colletion, Go-Energi.
Link: www.facebook.com/klittensskytteforening